Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
,,Ja, men alligevell« udbrød Storm heftigt.
»cherligheden er da ikke en Elv, hvori man kan
kaste alt Smuds- —- og dog siden vaske sig selv ren!
Aldrig kunde jeg tilgive den Koinde, der, efter at
have skjændet mit Navn, en vakker Dag sneg sig
tilbage til det besudlede Hjem, ikke af Længsel efter
den forurettede Mand, ikke for at gjøre noget godt
igjen, kun fordi den yderste Nod og Mangel drev
bende dertil. Jeg vilde, ja, jeg vilde jage hende
bort som en uværdig Tiggerske, hvad hun fortjente —«
J dybt Sindsopror sank han ned i Stolen.
Helga bøiede sønderknust Hovedet. Dette var som
en Proces, hvori begge Parter var tilstede, An-
klageren og den Anklagede; men inden hun, der
sad paa Forbryderboenken, fik forsvare sig med et
Ord, havde hun hørt Dødsdommen ubarmhjertigt
tunge —- den Mund, der engang blot ejede Kys
og Smigertale for hende, havde selv udtalt den!
»Visvas med digz« sagde Doktoren med et
urokkeligt Flegma. »Nejmænd om du vilde jage
hende bort!« Trohjertigt slog han Storm paa
Skulderen. »Jeg kjender dig bedre, Gutten min!
Dit Sind er i Grunden blodt som et Barns, skjønt
du undertiden ganske godt forstaar at krybe ind i
Sneglehuset og skjule den bløde Kjærne under en
haard Skal. Det er vor Tids unge Jntelligentses
hemmelige Kræftskade, at Alle partout vil være
blaserte Forstandsmennesker, et Stykke aandelig norsk
Granit, medens Følelsen spærres inde, vogtet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
