Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
svarede Helga og søgte at smile, men Smilet blev
kun til en stiv Trækning om Munden. »Dog jeg
maa bekjende, Herr Storm, at jeg finder Deres
Dom lidt for streng, ja, endog uretfcerdigl« Nu
var det hendes, den Anklagedes Tur at tale og
finde et sidste, formildende Ord, inden hun førtes
tilbage til Cellen »Har De vejet alle Fristelserne
ved en slig fortabt Kvindes Fod? Ha1« De prøvet
alle de hemmelige Drivefjedre, der omsider lagde
hendes fri Vilje i Lænker? Veed De, hvilke Kvaler
hun har gjennemgaaet, inden hun, jaget af Længsel
og Samvittighedsnag tyr tilbage til det forladte
Hjern? Thi hvorfor forudsætte, at det er mindre
ædle Motiver? Jeg tror, at det ofte er Manden-3
Skyld, naar Hustruen svigter ham, og dette for-
mildet, om det end ikke undskylder hendes Brøde.
Hati har ikke forstaaet nok at paafljonne al hendes
grændseløse Hengivenhed; han har spredt sit Sind
paa alle Kanter, medens huninærlighed har samlet
sit udelukkende om ham. Saa ydmyger hun sig
omsider i den samme Kjærligheds Navn og beder
ham om Tilgivelse — og hvor smukt er det ikke
da, naar begge de Fejlende kommer hinanden gjen-
sidigt imøde, at de samtidig udtale Soningsordet1
»Lad os begge glemme-, thi begge har vi meget at
tilgive hinandent««
Hun havde talt med skjælvende Røst, med
stigende Bevægelse, talt sig varm, saa at det blege
Ansigt fik en let Rødme J sin Jver havde hun
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
