Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
ængstelig lyttende . .. Var det ikke hende, den Vild-
farne, der bankede paa? . . .Jeg ilte ned og aabnede
Porten, jeg var saa vis paa at se hende staa der,
bleg og sorfrossen . . . Hun Vilde endnu engang
omfavne sit Barn, om hun end ikke brød sig om
dets Far . . . Taabelige Drømme! Kun Natteblkksten
foer isnende imod mig.«
»Aa, standsl« bad Dorothea. »De taaler ikke
denne Sindsbevcegelse»«
»Dertil Skrækken for Morgendagen. . .Rygtet
over hele Staden, Stammen og Staden . . . Vor
Familie, vore Venner . .. Disse plumpt nysgjerrige
eller haanlig medlidende Ansigterl . . · Jeg rasede
som i Feber . . . Dog een Tanke frelste mig, Tanken
paa mit Barn.«
Helga slog Hænderne fast om Stoleryggen; det
var, som om hun frygtede for at synke om paa
Gulvet. Det suste for hendes Øren, Læberne skalv,
Brystet gik i Stormgang. Nu først indsaa hun
hele Størrelsen af sin Brøde. For havde hun
helst lagt hans paa Vægtskaalen.
»Hvilke Bedemandsfjces J sætter op allesammen?«
sagde Doktoren, der vendte tilbage fra sin Sygevisit,
idet han forundret standsede midt paa Gulvet, med
Hænderne stukne i Siden. ,,Man skulde Pinedod
tro, her var Begravelse i Huset! Svar Dorothea!
De er den Fornuftigste! Hvad er her passeret«3«
»Storm har talt om Fortiden,« sagde Dorothea
undvigende, ,,og derved —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
