Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—100U
— Men det skal Pinedod lysne," tilfvjede han
energisk. ,,Vi to, Dorothea, maa som Husets Venner
faa istand en Forsoning mellem dem.«
»E«n Forsoning?« — Dorothea tumlede tilbage
og holdt sig fast i Stoleryggen. Hun skulde ikke
alene med blodende Hjerte give slip paa ham, men
tillige befæste den Andetis »ykke paa Rninerne af
sin egen? Det var en umenneskelig Fordring
,,Ja, og det saa snart som muligt,« vedblev
Doktoren bestemt; ,,thi han holder saa af hende-
det veed jeg; det har jeg mærket, naar vi saadan
paa Tomandshaand har snakket sammen om gamle ris
Dage. Jnat — jeg fik minscel ikke sove; ingen ?
Toddy, ingen Nattero, logisk nok — inat tænkte ,
jeg meget paa den Sag, og saa fandt jeg ud,, at t
en raa Bjorn som jeg kun vilde odelægge en slig 3
delikat Affaire. Forsogte for en Stund siden at ;
1
..,. ,-.T
give ham et lidet, fint Vink; men det mislykkede-?
totalt. Han lo blot af mig, og dog talte jeg meget
fornuftigt og tog nogle kjærnesunde Bibelsprog til
Hjælp. — Hvad her trænges, ser jeg nu, er fine
Koindehænder·« Han greb, med et Galanteri, som
man ikke skulde tiltro den »afdankede Bygdedoktor«,
og med et varmt Blik under de buskede Bryn, Dom-
theas lille, men stærke Haand. »Ja De gjætter,
hvad jeg venter af Dem.«
»Jeg kan ikke!« raabte Dorothea, næsten med
et Skrig, men fattede sig strax, da hun saa Dok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
