Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Han fik ikke sige mere. Helga stod pludselig
midt imellem dem med et venligt »Godmorgenl«
Optagne af sin Samtale, havde de ikke hort
den frygtsomme, flere Gange gjentagne Banken. —
Dorothea skalv som en Forbryderske ved Hustruens
Uventede Komme. Sigurd samlede sig først, idet
han venligt besvarede sin Gjæsts Hilsen.
»Men jeg kommer vist til Uleilighed, jeg vil
gaa igjen,« sagde Helga, der vel lagde Mærke til
den tvungne Jmodekommenhed, begge viste. Hun
var faa yndig, som hun stod der usikker-, i den
simple, sorte Sørgekjole, med Kniplingerne om Haand
og Hals, Ansigtet saa mildt, blegt og frygtsomt, i
de blaa Øjne saa tydelige Spor af Sjælelidelser,
af stærk Graad, at Dorothea ikke uden en egen
Medlidenhed kunde se paa hende. Anede Hustruen,
at hendes Jnkognito var robet, paa hvilken utr1)g
Grund maatte hun ikke da bævende vandre? Dom-
thea Undgik at møde hendes Blik; thi hendes eget
sky Øie vilde fortælle alt 4
»Paa ingen Maade, Frøken !« svarede hun mildt,
og Storm tilfojede med oprigtig Venlighed: »Jeg
er saa glad ved at vide Dem rask igjen; igaar var
vi ganske ængstelige for Dem.«
»Tak, Herr Storm, Tak for al Deres Del-
tagelsel« Helgas Stemme rystede. Trods den
beroligende Samtale med Doktoren, frygtede hun
dog for at være opdaget, og hvilken latterlig Stil-
ling indtog hun ikke da? »Hvor det gjør mig ondt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
