Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
»Jeg tror paa den,« svarede Helgrt bestemtl
»For nogle Aar siden vilde jeg maaske have været
enig med Dem i Deres tvilende Dom —- nu ikke!
· For mig er Kjærlighede11 det Enebestemmende
Jeg forudsætter nemlig, hvad ogsaa er Tilfældet, at-
Far og Sø11 har holdt oprigtigt af hinanden, og
naar de gjorde det, og begge var ædle og gode
Mennesker, hvorfor skulde ikke da et lykkeligt Semi-
liv kunne opstaa trods Anskuelsernes Forskjellighed?
Bibeleii selv siger, at — nej, jeg skal ikke ligesom
Doktoren trætte Dem med Citater! Jeg vilde kun
fremføre: Var Sønnens Tvil ægte, saa vidnede de
om et Alvorssind, en anerkjendelsesvcerdig Sagen
efter Sandheden — man tviler ikke uden først at
have troet — der burde respekteres af Faderen-
Og at Faderen følte sig lykkelig ved den ophojede
Religion, der gjennem Aarhundreder havde været
hans Slægts, den, han havde indsuget med Moder-
—maelken, og hvis velsignede Ord havde lydt ved hans
Vugge og Daab, hvis fromme Bønner han havde
lært, mens han endnu sad paa Moderens Fang —
hvor kunde vel det undre Sønnen? Denne Religions
Salmer havde jo bruset om Faderens Livsfester,
de glade som de mørke, Bryllup som Begravelse,
dens forjættelsesrige Tale havde trøstet ham i
Modgang, gjort ham taknemmelig i Medgang, og
dens opløftende Evighedstanke havde været hans
Livs Kjærne og Poesi. At han ikke nu med graa i-
Haar vilde afsvcerge de guddommelige Sandheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
