Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Dorothea broderede flittigt. Dyb Stilhed!
Storm hørte hvert Sting, hun drog, og hvergang
hun med Naalen rodede i Perle-Æske11. Hun tænkte
hjertebankende paa, at snart fik han vide Sand-
heden, at hiin hverken var ung eller blond. —
Og saa betragtede hun vemodigt fit Broderi. Det
var et Par Tøsler, hun havde tænkt at forære ham
Julekvaslden· Hvad skulde hun nu gjøre med sin
Gave? Juleaften var hun allerede borte . . .
»Der er noget barnlig Fromt og Rent udbredt
over hele hendes Væsen, ikke sandt, Dorothea?
Men naar hun taler om et alvorligt Emne, som
fængsler hende, er hun dog yndigst? Da straaler
det lille, blege Ansigt som en Madonnas . . .«
»Hun er altid yndig,« sagde Dorothea rolig;
men hnn tabte kejtet den Perle, hun netop vilde
drage paa Naalen. »koget egentlig Madonna-
lignende har jeg·dog ikke kunnet opdage. Nei, se
nu ikke saa skuffet ud? Jeg forstaar saa vel Deres
Digtersantasier.«
Dybere bøiede hun sig ned over Broderiet. O,
disse Mænd! . . . Havde han allerede glemt den
ømme Erklæring, han nys havde gjort hende? Eller
var det ogsaa en Digterfantasi? . . .
»Ja, nu skal De ikke gjøre Nar af mig, Dom-
thea; men da De idag slet ikke vilde unde os
Deres Selskali, men forsvandt derude i Køkkenet,
saa havde jeg en længere, alvorlig Samtale med
hende, og for at være en saa ung Pige-, talte hnn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
