Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
han jo plejede. Han glemte det ikvceld, besynder-
ligt nok. — Hiin stod atter i Dagligstuen, hun
tændte et Lys for at gaa op paa Helgas Værelse,
hvor en af Tjenestejenterne inat skulde vaage· Hiiii tog
mekanisk et Par Skridt frem og standsede pludselig
midt paa Gulvet med Lyset i Haanden. Grublende
saa hun hen for sig, Lysslammen faldt skarpt paa
hendes Træk; hun saa gammel, træt og flød ud,
Panden laa i Rynker, Munden fortrak sig til Graad-
»Jaja!« sukkede hun tungt, saa hjertelig tungt. »Det
faar saa gaa!«
Hun lyttede med eet; hun hørte Storm bevæge
sig inde i Sovekammeret. Haii nynnede sagte, medens
han klædte sig af, en Melodi, som han ikke havde
nynnet paa længe, men som fik Dorothea til at
hæve; thi hun kjendte denne sødt tungsindige Melodi,
der lod halvt som en Salme. Det havde været
hans Hustrus Yndlingssang . . .
»Værket er begyndt!« mumlede hun. »J Guds
Navn skal det føres videre! Jeg skal ikke staa som
en mørk Skygge mellem to Hjerter; men imorgen,
imorgen — ——«
Mere sagde huii ikke, men nikkede i Taushed,
som om hun slog fast en Beslutning
Morgendagen kom. Storni stod tidligere op
end sædvanlig. Om Natten havde han dronit saa
sælsomt1 Han var i Havsnød, det var ude paa den
oredt skummende Fjord· Styrtesjoen slog, Folkene
gik under; kun han og Helga reddede sig paa Kjølen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
