Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
»Netopl Om Dem! Vi gik en Fjældtur sammen,
jeg tror, det var i Jøtunfjældene. De førte mig
op til Bræen, der glitrede som et knust Marmor-
tempel med brustne Buer og Kapitæler i det kolde
Sollys, men trods Deres Forsikring om, hvor stor-
artet der var deroppe, om ,,det højere Syn-C man
havde derfra, oin den overlegne Ro, man kjendte,
- saa vilde jeg dog ikke standse. Jeg frøs ,,paa
Vidderne««z thi jeg havde skuet mig om og set ned
i Dalen, der laa saa dejlig og stille bag os, i den
dybeste Søndagssred —— og den kundejeg ikke glemme.
Kirkens gyldne Spir flammede imod mig, idet det
pegte lige mod Himlen, Klokkerne klang; jeg græd
som et Barn, der har saret vild og saa pludselig
hører sin Moders kaldende Stemme; jeg vendte rask
om mod den kjære Dal — og jeg vilde have Dem
med mig —«
»Og det lykkedes Dem?«
»Jeg veed ikke; thi da netop vaagnede jeg.
Det gjør man jo altid i Drømmen paa det inter-
essanteste Sted.«
»Eet kan jeg dog forsikre Dem, kjære Frøken-
at slaar jeg end aldrig Følge med Dem tilbage til
Dalen, hvor Kirkespiret slammer, saa kan jeg dog
aldrig med Ringeagt se paa Dem, der vandrer der-
uede, men fra min kolde Hojde vil jeg altid følge
Dem med et kjærligt, agtelsesfuldt, om end undrende
Blik.«
»Er De vis derpaa?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
