Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
kun paa sin Tros Berettigelse Alle hans Venner
delte hans Meninger; det var Baandet mellem dem.
Og disse Venner kunde nn slet ikke like den kolde,
stille Værtinde, der, med Øret strengt lukket for
deres gudsbespottelige Skjæmt, gik taus og ordknap
omkring mellem dem, som en lejet Trælkvinde, der
bod frem Vin og Mad.«
Storm gjorde en halvt protesterende Haand-
ltevægelse.
»De raillerede over hendes simple Dragt, hendes
alvorlige Mine, hendes enfoldige Tale. Til Slut
oversaa de hende ganske og lod hende dunkelt for-
staa, at de beklagede sin ,,intelligente« Ven, der
havde faaet en slig »ubetydelig og borneret« Hustru-
De frygtede for, at det sløvende Samliv med hende
skulde kvæle hans glimrende Begavelse· Men da
kunde hun ikke taale mere, stolt og ærekjær som
hun var, ak, dengang altfor meget, saa at hun
glemte Bibelens Bud. En mørk Vinterkvceld listede
hun sig fortvilet bort og tog tilbage til sin Far.«
Storm havde rejst sig og var atter viljeløs
sunket ned paa Stolen. Hvert Ord slog ham med
Sandhedens Uimodstaaelige Magt, og Mindet sviede
saart. Ja, hvor yr, hvor letsindig havde han ikke
hin Tid væretl— Men ogsaa hun havde havt sine
Fejl —— —
»Er Historien færdig?«
»Ncesten.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
