Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14k)
»0kke bitter, Dorothea,« bad Storm overtalende.
»Min Hustru har ikke ment det saa ilde, som De
synes at tro. — Saa det er virkelig Deres Alvor !«
tilføiede han tankefuld. »Vi skulle skilles saa brat
— — Derpaa tænkte jeg ikke ——«
»Vi Mennesker lægger mange Planer,« svarede
Dorothea stille; »men de gaar ikke altid i Opfyldelse.
— Gudskelov, kunde man ofte tilføje.«
Alle tre sad nogle Sekunder tause og tanke-
fulve. J Stilheden opfangede man kmi een Lyd.
Det var Blæsten, der stødvis slog mod Hushjornerne
—— og det lød som lange, lange Suk.
»Varnet vil savne Dem meget, Dorothea.«
»Barnet vil glemme,« svarede hun i en dump
Sorg, som hun ikke længer magtede at dølge. »J
hans Alder er ikke Sorgen dyb. Han vil snart
lære at elske sin Mor over Alt i Verden — og det
er godt! Kun en Mor, der har født sit Barni
Smerte, kati være det en ret Mor.«
»Man glemmer ikke saa let de trofaste Sjæle,«
sagde Storm med Vemod· »Dertil gives der for
faa! — Nej, Barnet vil ikke glemme, ialfald ikke
saa snart, som De mener. Thi hele dets Hjerte
hænger ved Dem, det har ikke havt Omgang med
andre Børn, men De har i dets lille Verden været
det Alt. De har leget med det, naar det var friskt,
De har plejet det, naar det var sygt, De har arbejdet
dets Legetøi, De har vækket det med Kys om
Morgeiien og om Kvælden vugget det i Søvn med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
