Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
kort, m««en dejlig Illusion, et Stjerneskud, der sluktes
i samme Moment, det haabtændende brandt. — ——
Hun foer op; hun erindrede Barnet. En pludse-
lig Længsel greb hende efter at se det; ikvæld var
det første Gang, at hun ikke havde klædt sin lille
Yndling af og bragt ham til Ro. Hun tændte et -
Lys i Kjøkkenet og gik mod Barnekammeret, men
for at naa dette, maatte hun passere gjennem Storms
Værelse. Hvor roligt og sikkert han aandede! Uvil-
kaarlig standsede hun foran hans Seng og betrag-
tede, med Lyset i Haanden, bleg og ubevægelig,
den unge, smukke sovende Mand. Hvor kunde hun
vel andet end fængsles af disse rene Træk, af denne
fine Mund, der havde hvisket saa mange gode og
milde Ord til hende! Han laa med et Smil om
Læben, sandsynligvis drømmende om sin gjenfundne
Hustru og i Søvne havde hans Ansigt antaget et
vist barnligt Præg, som det ikke ejede om Dagen,
og som greb hende ved Uskyldens og Godhedens
uimodstaaelige Magt . . . Denne Mand, der var
lærd og belæst som en Professor, var tankeren som
en Engel og god som et Barn . . . Kjærligt lagde
hun sin Haand over hans Pande: den Døende har
jo Ret til at kjærtegne Vennen, det sker for sidste
Gang — »Gud signe dig, Sigurd, og glæde din
Sjæl, sont du har givet mig Glæde!«
Httn sad ved Barnets Seng. Lyset stod foran
hende paa det lille Træbord og kastede et døsigt
»Skin udover det lille Kammer, hvor Sofaskamlen
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
