Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
De ikke med, Dorothea? De sidder saa stille som ·
en Mus. — Kanske De har en Snavs i Tagen-3
Anledning? Det Hvide« er ogsaa det Bedste paa
Morgenkvisten."
Helga kunde blot, rørt og smilende, trykke deri
pudsige, hjertevarme Mands Haarid, Storm nikkede
straalende —- og Dorothea rakte ham et Glas ægte
Lysholmer, der lod til at hæve hans Stemning til
Kulminationspunktet·
»Der gik altsaa hele vort fine Komediespili
Vasken,« lo han op til begge Ørene, idet han gav
hende Glasset tilbage-
»Ja, de Unge har overlistet os,« sagde Tord-
thea med Vemod; »det gjør Ungdommen altid. Teit
vinder Slaget uden vor Hjælp. For os to, kjære
Doktor, os, som er de Gamle paa Livets Skueplads,
staar kun tilbage ligesom de værdige Foræ·ldre i
Komedien at udrække Hænderne velsignende over det
unge Par og sige Ja og Amen.«
«De har Ret, Dorothea. Vi er blevne Uarrede,
vi to, som indbildte os at sætte hele Maskineriet i
Gang. — Men hvorfor tale om os som de Gamle-
Der protesterer jeg paa det Kraftigste for mit Ved-
kommende. Jeg er rask og rørig som en Ungdom-
jeg har kuti femti Aar paa Bagen og kati endnu
tumle mig i en Halling og spænde i Taget, saa
det knager i Bjælkerne. — Og De som Kvindfolk
vil vel endnu mindre være fornøiet med at ind-
registreres i den gamle Garde? Hvad?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
