Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
kærtegn, svor han på, at hun skulde bort fra
huset, hvormeget det end skulde koste . . . Han
havde jo både bror og søster i bremen, og
broderen var tilmed en dygtig og anseet embeds
mand ... De vilde vistnok begge med glæde
modtage hans lille, søde Marianne, især hvis hun
ikke kom ganske tomhændet . . . Det var jo
tungt at skulle rykke ud såmange penge, men
når det gjaldt barnet, så —
Fjorten dage efter sendtes den lille, otteårige
Marianne til Bremen med briggen »Den norske
løve«, hvis fører, skipper Nagel, var en gammel,
god kunde i Witzlebens etablissement. Han lovte
at passe paa barnet som om han var dets egen,
kødelige far, og ikke forlade det, før han havde
seet det vel inden døre hos familien i Bremen.
»01ine«, klædt i silke og med fjær på hat
ten, stod med sin mand ude på toldboden og så
med tårefyldte øine efter skibet . . . Hun var
virkelig bedrøvet — men om hendes tårer gjaldt
den unge, muntre, usædvanlig vakre kaptain eller
barnet, er uvist at afgøre.
Imidlertid gik årene . . . Witzleben og hans
»01ine« havde tjent såmeget på »forretningen«,
at de med en pen liden formue kunde trække
sig tilbage til privatlivets fred. Efter afdøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
