Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
et stød for hjertet, og det sortnede for hendes
øine . . . Stille, uden et skrig, sank hun om på
køkkengulvet —
••;••
Da hun vågned af besvimelsen, var Vibekke
borte, og moderen stod taus og skyldbetynget
ved hendes side . . . Moderen strøg hende kær
tegnende over de blege kinder, hvorfra hver blods
dråbe var forsvunden, men da fik Marianne alle
sine kræfter tilbage.
»Gå bort fra mig!« råbte hun som en af
sindig. »Rør mig ikke« —
Hun vakled op på sit værelse og stængte
sig inde. Moderen bankede frygtsomt på døren
og sagde med en stemme, der ikke var hendes
sædvanlige: »Her er lidt aftensmad, barn, thé og
det fine thebrød, som du kan så godt like — du
kan da ikke gå sulten tilsengs heller —,« men
Marianne bad hende for guds skyld at gå igen,
hun trængte til ensomhed og ro, så vilde hun
bli’ bedre.
Alene lå hun der i sin smalle, hvide seng
og udkæmpede den hårde kamp . . . Mens tårer
af sorg og skam løb over kinderne og trilled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
