Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommeren var længt forbi, da jomfru Witz
leben igen kom til kræfter. Solens glans var
minket; alle blomster og urter visnede og alle
små trækfugle var forlængst draget sørpå —
Blek og afpillet, i en hvid natdragt med et
tykt uldshawl over, sad hun ved vinduet og så
over mod »Fastings minde«, hvis rige trægrup
per stod mørke og afløvede under den kolde,
blå Oktoberhimmel. Nogle gule blade hang her
og der igen på grenene, de skalv for blæsten,
hang stille igen og faldt så ligesom dødelig
sårede til jorden.
Hun havde, trods alt, reconvalesentens under
lige glæde ved livet. En enkelt solstråle, der
strøg hen over blomsterne i vinduet og gav dem
forhøiet farveskær, fangedes ligesom op af hendes
eget hjerte og gjorde det i øieblikket lyst og
festligt derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
