Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marianne var nu ganske helbredet, men hun
stængte sig fremdeles inde på sit værelse, hvor
hun også spiste ganske alene.
Oline ærgred sig i sit stille sind over datteren.
»Hun er for fin til mig og mit hus, de har øde
lagt hende for mig dernede i Bremen, « tænkte
hun — men når hun da så Mariannas blege
ansigt, der ganske havde glemt at smile, og
hendes sky, bedrøvede blik, kunde hun få tårer
i øinene . . . Hun var ikke uden hjerte og hun
holdt igrunden af »barnet« — hendes eneste.
»Du er så blek om næbbet,« sagde hun en
dag til datteren, »det er fordi, du sidder her
hele dagen så muttersalene . . . Men ungt blod
vil ud, det trænger til at se "mennesker og til at
opmuntres« — og hun foreslog datteren, at de
om aftenen skulde gaa sammen i cirkus. Et
tysk beriderselskab opholdt sig netop i Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
