Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
plads bag den røde geranium, og han ante straks
noget galt ...
Hvor han var angst, da han erfarte, at hun
lå syg — og hvor lyksalig han var over hendes
helbredelse! Han kunde danset nedover Syd
næsbakken den dag . . . Det var som om han
selv havde fået livet til skænk . . .
Ofte tænkte han på at skrive til hende —
men han vidste ikke hvad og hvordan . . . Han
begyndte på et brev med overskriften »Høist
ærede jomfru«, fandt selv, at det klang stivt og
kedeligt, og kasserte brevet. Ja, havde det endda
været en forretningsskrivelse ! Men han havde
ingen øvelse i at forfærdige kærlighedsbreve,
hverken af den ene eller anden art ... Han
havde i erotisk henseende levet et rent og skikke
ligt liv som det passed sig for en ungersvend af
god, gammel familie, der respekterte sig selv . . .
Og hvad skulde han skrive til hende om?
At han elsked hende og sov ind hver nat med
tanken på hende? Men så måtte han som mand
af ære tilbyde hende sin hånd med det samme,
men det kunde han ikke, det turde han ikke!
Han var ikke fri. Han var bare kontorist hos
faderen, pekuniært afhængig af denne — og
hvad vilde desuden hans stolte mor, en født
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
