Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Da tæppet faldt, reves Lyder ud som af en
drøm . . . Hurtigt fik han overtøiet på og løb
over til den anden side af teatret, til den private
dør, hvorfra skuespillerne plejed at komme . . .
Han havde ikke stået der længe, før Mari
anne kom, fulgt af Petrine. Hun var indsvøbt i
en stor kåbe og havde slør for ansigtet. Madame
Witzleben, der også havde ventet udenfor på
fortouget, gik datteren høitsnakkende imøde og
gjorde en bevægelse som om hun vilde omfavne
hende. Hun havde nu halvt forsonet sig med
datterens optræden, siden alle de fine folk klap
ped til hende og gav hende blomster.
I frastand, uden at blive bemærket, fulgte
Lyder efter Marianne og moderen, over Engen
opad Sydnæsbakken ... Å, om han havde fået
trykket hende i hånden en eneste gang og sagt
hende »Tak for iaftenU Naiv og ureflekteret
som han var, øved han ingen kritik over hendes
spil, han kunde ingen feil opdage, i hans øine
var hun fuldkommen i alle måder, dårende
dejlig ...
Det faldt ham pludselig ind, mens han stod
og så op mod lampen, der tændtes i Mariannes
kammer, at stykket, han ikvæld havde set, hed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
