Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Desuden elsked hun vist ikke scenen i sit
hjerte, det var for at bedøve sig og glemme, at
hun var søgt derhen . . . Hun med sin fine, dybe
natur hørte ikke hjemme blandt den slags folk
. . . Hvis gud vilde, skulde hun en vakker dag
bli’ en ærlig købmands hustru istedetfor en
gøglerske . . .
Mon hun ante, at rosenbuketten og det lille
vers kom fra ham ? Og hvad mon hun syntes derom ?
Bare han kunde få hende itale og forklare sig
for hende? Hun skulde forstå, at han var en bra
kar, som mente det ærligt med hende og ikke
gik snigveie . . .
Efter lang, pinefuld overveielse beslutted han
sig til at nærme sig hende en aften, hun forlod
teatret . . . Hun kunde da umulig optage det
som en fornærmelse at han ærbødig og ligefrem
sagde hende alt, hvad han havde på hjerte . . .
Kanske var han så heldig at træffe hende alene,
uden Petrine eller moderen?
Marianne havde optrådt for tredie og siste
gang som Marianne i »Kærlighedsdrømme«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
