Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammeldags bergensk Julaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
99
i
»bramandshuse«, han beæred med sin julevisit,
lod ikke til at krænke ham.
Da han af mor havde fået en kop koghed
kaffe med »et glas stærkt« til, og dertil en pakke
med lys og julebrød, blev han usædvanlig snak
som og betroed mor, at af alle huse i gaden var
vort ham det kæreste. Han patrouillerte så gerne
frem for det — ja, han kunde med sandhed sige,
at han passed på det som sin egen øiesten. En
nat havde han således opdaget et par mørke,
fordægtige skikkelser, der listed sig hen under
vore vinduer, men gamle Hans vægter var ikke
sén til at indfinde sig, og da flygted de skræmte
bort. Gud ved forresten, hvad de fyre tænkte
på, på indbrud eller kanske på ildspåsættelse?
Hvordan gik det ikke madam Movinckel på
Markeveien? Hendes hus brændte pludselig ned
— og ingen kunde opdage gerningsmanden. At
ilden var påsat, kunde der ikke være tvil om —
Mor takked ham oprigtig og bød ham mere
af »svartedroppen«.
Gamle Hans vægter fortjente også ros for
sin påpasselighed. Der var noget usigeligt be
tryggende i, når man en mørk stormfuld vinter
nat lå i sin varme seng, at høre hans tunge, jern
beslagne støvler slå taktfast mod brostenene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
