Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Julaften hos Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sin tid fået recepten af de gamle, indvandrede
hollandske familier.«
Efter bordet serveredes frugt og punch, ægte
svensk banko, der i reglen vinder ligesåmeget
damernes som herrernes bifald.
»Den er så sød,« forsikrer de altid, uden
anelse om, hvor lumsk og stærk drikken i
virkeligheden er.
Da juleklapperne uddeltes, steg lystigheden
til høidepunktet. Mellem de mange smukke og
værdifulde presenter fandtes dette kostelige
julenips, som fryder så børn og barnlige sjæle...
Og hvem søger ikke gerne efter barnet i sin
sjæl en hellig julaften?
Jeg blev overrasket ved at modtage en lang,
grovlemmet kone, som prygler sin gemal. Hele
selskabet lo, både af den morsomme genstand
og af den mine, jeg satte op.
Det faldt i en ældre, ugift malerindes lod at
vinde en — mand, en komisk udseende figur
med røde, oppustede kinder og drabelige
moustacher.
»Endelig fik da også De en mand, frøken!«
råbte jeg i ungdommelig overgivenhed, hvad der
indbragte mig et sursødt smil fra damens side
og et forundret dadlende blik fra værtinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
