Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Julaften hos Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og når jeg nu fra min plads i
arbeidsværelset keg ind i den rige salon, hvis vægge som et
billedgalleri var smykket fra gulv til tag med
sjeldne malerier af den gamle, italienske skole,
kunde jeg ikke undlade at tænke på, hvor
bevæget og vekslende digterens liv havde været...
Han havde ikke altid levet i omgivelser som
disse... Af egen erfaring havde han kendt nød
og sorg, han havde seet mange idealer briste,
derfor magted han også nu så fortrinligt at
skildre livets skyggesider, alle dets triste
stedbørn... Man havde gang på gang »plyndret
ederfuglens rede«, indtil den tog flugten fra den
»blygrå fjord« imod det fjerne... Men endelig
havde også lykken og berømmelsen tilsmilet ham,
som var så fuldt værdig at modtage begge dele,
endelig havde han fundet den »solskinskyst«,
hvor der var godt at være og godt at
arbeide...
En høisindet sjæl som Ibsens glemmer i
seirens time al det svundnes bitterhed... Alle
gamle, såre minder slukner og glider stille og
forsonligt som klang af kirkeklokker over i en
julekvælds barnlige harmoni...
— Det var over midnat, da jeg, belæsset
med mine julegaver — af fru Ibsen havde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
