Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
i
i
!
reist allerede før hun reiste. Smilende, fortabt i
tanker, stod hun på dækket og så mod hori
zonten, der blåned fjernt og muntert hen som
hendes egne glade og uklare længsler . . .
Over Miinchen tog de veien til sit bestem
melsessted. Men i Miinchen blev de ikke længe.
Den skarpe blæst fra Alperne generte fru Krohn.
Hun begyndte at hoste. En trist, regnfuld De
cemberdag forlod de Bayerns kolde hovedstad
og allerede næste morgen var de i Florenz.
Overgangen var blændende — som en
drøm. Fra vinterens kulde, slud og smuds var
de kommet lige op i sommerens flotte poesi.
Over Florenz’ solbrændte mure hang de små,
røde roser i vilde guirlandér, folk gik klædt i
lyse, grå dragter, og alle smilte med øine og
mund som om de bar på en glad nyhed, som
de havde trang at meddele den forbigående.
Himlen var sælsom blå, luften mild som en
Maidag hjemme, — og blomsterpigerne , hvis
skønne ansigter skjultes af bredskyggede strå
hatte, bød Borghild violer.
Violer i December !
»Hvor alting er deiligt, mor!« råbte Borg
hild i fuld begeistring og satte violerne i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
