Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
» Holder De meget af musik, frøken?» spurte
han i en pause. Han havde mærket, at hun slog
takten med hovedet.
»Det er mit sværmeri.«
Han sukked.
»Også mit . . . Uden musik og poesi kunde
jeg ikke leve . . . Det virker på mig som et
opiat, der for et øieblik lar mig glemme, hvor
trist og meningsløst livet er.«
Hun så frygtsomt, med taus deltagelse på
hans regelmæssige, fyldige ansigt med den friske
farve — men kunde ikke opdage noget spor af
sorg eller livslede. Hun havde gerne ønsket, at
han havde taget lorgnetten bort fra sine øine,
for at hunde opdage deres farve. Var de blå
eller grå? lalfald mærkværdig vakre —
De fortsatte dansen. Han trykked kende
fastere til sig, og pludselig følte hun sig betaget
af en ængstende, sød svimmelhed, der stjal
åndedrættet fra hende. Hun havde hendt par
fumen fra hans velpleiede moustache, der i val
sens hurtighed strøg mod hendes kind.
»Er De træt?« hvisked han.
»Nei, nei! raabte hun, ræd for at han skulde
stanse. »Dans blot videre ! — Faustvalsen er
min yndlingsvals.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
