Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
var borte fra Dem? Jeg har siddet alene og
grædt hele tiden ...»
Hendes stemme kvaltes af hulken ... Så
tørred hun sine tåreblændede øine og så på ham.
Lysskæret fra pianoet faldt på hans blonde,
smukt friserede hoved, på hans blændende hvide
linned og frakkens brune fløil. Det aristokratiske,
soignerede ved hans person, de elegante om
givelser magtstjal hende som i gamle dage . . .
Da faldt hendes blik tilfældigvis på bordet i
værelsets midte. Ved siden af en parfumesprøite
af krystal lå i en med rød silke foret sivkurv en
masse fotografier af damer, hvoraf de fleste i
decolleterede dragter, enkelte i tricots, et par
vifter af elfenben og japanesisk papir, og så en
damehanske —
Hun blev pludselig kold. »Hvad mente. De
med det?« gentog hun i en spagfærdigere tone.
Den første stærke, udfordrende sindsbevægelse
havde lagt sig. Det var som om hun skammed
sig over sin egen ophidselse.
Endelig havde Due samlet sig efter sin
voldsomme overraskelse. Han var sprunget op
fra pianoet, efter at have trykket lorgnetten
mekanisk mod øiet, fremstammende en velkomst
hilsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
