Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
/
Hendes skuffelse var grænseløs . . . Hun havde
ventet et stormende udbrud af hans glæde ved
gensynet, lidenskabelige, sødt forvirrede, over
hinanden snublende ord, stammende bønner,
ydmyge selvbebreidelser, som skulde afvæbnet
hende og tilslut forsonet hende — og så stod
han der så uhyre nøgtern og korrekt, kun noget
forlegen, øiensynligt trykket af situationen, med
et dumt smil på sit vakre, regelmæssige ansigt.
»Kun en måned — og allerede glemt !«
mumlede hun uvilkårlig, mere for sig selv end
til ham.
Nu var det hans tur at tie. Han blev æng
stelig tilmode, kølig reserveret som om man bad
ham at sætte sit navn på en veksel. Hvad for
langte hun dog af ham ? Han havde ungkarle
livet med dets frie, behagelige vaner så kært.
Mod ægteskabet havde han altid havt en dunkel
antipati. I Borghilds ord lå der som et skjult
attentat på hans frihed, som en fordring om at
indfri et givet løfte . . . Men han havde aldrig
bundet sig, ikke på nogen vis. Han havde slet
ikke givet noget løfte, hverken mundtlig eller
skriftlig, det vidste han. Hans kurmageri lige
overfor hende var ikke gået over det konven
tionelles grænser, det bestod af de af samfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
