Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
ȁ, det er afskyeligt af Dem, som De har
handlet mod mig. — Afskyeligt! — Jeg, som
troed så blindt på Dem, jeg, som «
Hun gråt igen, løste knuderne på sit lomme
tørklæde og tørrede sine øine.
»Frøken,« stammed han. »Hvis De vidste,
hvor pinligt Jeg forsikrer Dem — Ved min
ære — «
Men her behøvedes ingen forsikringer længer
.. . Hun havde gennemskuet ham. Tårerne
holdt op at rinde, mens en stor, usigelig tung
smerte langsomt fyldte hendes bryst . . . Det
var den første illusion, der svandt af hendes liv
som en gylden solstråle taber sig i mørket . . .
Skuffelsens bitterhed havde for første gang såret
hendes unge, tillidsfulde hjerte — og hun følte,
at mange skuffelser vilde følge på denne første
. . . Det var som om et smilende, blomster
bemalet forhæng pludselig gled tilside, og hun
så livets alvors-scene i uendeligt perspectiv
foran sig ... En sørge-allé af sorte cypresser,
der slynged sig frem mellem grave . . .
Ja, sandheden var nu gået op for hende i
al sin skærende smerte . . . Nu forstod hun alt
. . . Hendes hjerte havde betalt i guld, det var
livets strålende, gangbare mynt, præget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
