Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammel Bergenser - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
har givet sig udslag i hendes digtning, men også
i hendes interesse for vor første nationale scene,
som hun, om end på indirekte måde, veiledende
og kritiserende, ivrigt arbeidede for.
Flere af hendes begynderarbeider, skue
spillene »Et vidne«, »Lys og skygge«, opførtes
første gang hos os i Bergen. Det siste af disse
stykker vakte publikums mishag. Da man hys
sede, sad fruen rolig i parkettet, smilende under
en liden rosenrød silkehat, der klædte hende
fortryllende . . .
Det er i det hele en stærk natur, som ikke
så let lader sig skræmme . . .
Hun forstod forresten bedre at fortælle end
at konversere, syntes jeg, skønt også hendes
konversation var fængslende. Og man overlod
hende med glæde ordet. Hun var altid den
første i kredsen. I et selskab hos oberstløitnant
Hammer gav hun således en længere poetisk
skildring af hvad indtryk de norske fjelde første
gang havde gjort på hende.
Nede på de lave sletter i hjemmet havde
hun altid følt en besynderlig uro, en uklar
længsel efter noget, som ikke det jævne, danske
landskab gav hende — hun vidste ikke selv
hvad . . . Da hun så ved sin ankomst til Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
