Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Ubemærket og ikke anerkjendt gik han om
mellem de værdige Kristianiaborgere, — og dog
havde han allerede dengang foruden »Hær-
mændene« og »Fru Inger« skrevet »Kongs-
emnerne«, dette mægtige nationaldrama, som
man ikke kan læse, uden at Shakespeares navn
kommer én paa læben.
Ofte kunde man se ham i de tider, har en
gammel ven af digteren fortalt mig, sidde ensom
paa en af de simplere kaféer, med haanden under
kind 6g et forgræmmet træk "om munden:
Skjægget lod han vokse langt som det vilde,
haaret lignede en uredt manke, paa hodet havde
han en gammel bulehat.
»Det er Ibsen,« hviskede da Kristiania-
borgeren, halv sky, til den fremmede. >» Det er
ham, som skriver for teatret.«
Hvem kan undre sig over, at denne mand
blev bitter, og at den dyrekjøbte menneskekund-
skab parrede sig med menneskeforagt? »At lære
menneskene at kjende og dog ikke foragte dem,
det er det vanskelige,« siger Goethe etsteds.
Samtidig maatte Ibsen opleve, at hans lykkeligere
rival, forfatteren af de bondenoveller, der laa i
tidens national-romantiske smag, blev feiret som
en halvgud . .. Selv sad han, »Kongsemnernes«
udødelige digter, alene i glemselen, alene med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
