Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
ogsaa den muntre, livslystne Karl den i1s5de
gjorde sig skyldig, idet han ved sit første møde
med digteren, øjensynlig for at behage denne,
begyndte at tale om — moralens nytte.
For Welhaven havde Ibsen megen interesse
og talte gjentagende og med behag om denne
digter, der i finhed og formsans, i skræk for det
raa og almueagtige var saa nær i slægt med ham
selv. Med udbytte havde han i sin unødom
hørt Welhavens forelæsninger, og mindet om
dennes veltalenhed og smukke, soignerede skik-
kelse levede stedse friskt hos ham.
Vinje med sit store, udyrkede talent, sin
stærke norskhedsrus, havde ogsaa været et led i
hans udvikling. Det specifik norske i Ibsens
sprog, som det særlig træder frem i »Per Gynt«,
denne lykkelige blanding af folkeord, af daglig-
tale, af maalstræv, maa for en stor del tilskrives
Vinjes indflydelse.
Vinje og Welhaven var jø i én forstand
forsiden og reversen af samme medalje. En
fælles sympati forenede dem ogsaa tilslut. Vinje
tilegnede saaledes Welhaven sine skildringer fra
England.
Ibsen beklagede, at det beste, Vinje havde
skrevet, ikke var blevet trykt, ikke kunde
trykkes. Det var en bog om vort folks sund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
