Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
»De vil jø til Italiené« sagde Ibsen. +» Hår
De nu midler nok til at fortsætte. reisen!«
»Ikke mange.«
»Men De bør søge et stipendium. Jeg skal
selv søge det for Dem. Tro mig, De faar det.«
Jeg takkede ham bevæget.
Ibsen glemte heller ikke sit flygtige, i godt
turisthumør henkastede løfte. Næste aar skrev
han, uden mit vidende, en for mig baade som
menneske og forfatter smigrende ansøgning —
og aaret derefter fik jeg stipendiet, der gjorde
mig det muligt at fortsætte mine studier i Rom. —
— En af de følgende dage foretoges en
alpebestigning. Ibsen var ikke med, han foretrak i
langsom ro at spasere sin vante tur nede i dalen,
digtende i stilhed paa sit nye skuespil — det
var >Samfundets støtter«e — men hans hustru,
der er en turist af rang, sønnen Sigurd og nogle
tyskere og dansker sluttede sig til toget, der
gjaldt Hihnerspiel, en fjeldtop, der rager 8700
fod over havet, altsaa større end vor Galdhøpig.
Med føreren i spidsen, en gammel, skjægget
tyroler, hvis aabne skjorte blotted hans stærke,
haarrige bryst, drog vi afsted kl. 5 om morgenen,
alle forsynte med plaids og alpestokke. Det
var meget kjøligt — vi var ud paa eftersommeren
— saa kognacflasken maatte hurtigt frem af sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
