Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
»fjé= burde cgentlis ikke se Dem mere, «
sagde hun efter en lang, ildevarslende taushed,
Ærbødigt bukkede jeg og vilde gaa. Da raabte
hun. efter mig, og stemmen var nu blidere.
»Hvad er det for deilige blomster, De har
der?«
»De er til Dem, frue — hvis De ikke vil
forsmaa dem.«
Det endte naturligvis med, at vi blev søde
venner igjen, og at jeg maatte tage plads ved
frokostbordet.
— Fru Collett var bekjendt for sin kjærlig-
hed til dyr — det var et træk, som laa til hele
familien — og hun led derfor dobbelt ved at se,
hvordan de følesløse romere mishandlede heste
og æsler. Hun kunde ikke passere et saadant
forpint dyr uden at bevidne det sin tause del-
fagelse ved at klappe det og tale sodt til det
— men desværre misforstod undertiden det
dumme æsel fruens ædle bevæggrunde og spar-
kede ud efter kende, og dét vår da. komisk af
se hende med en fornærmet mine fjerne sie frå
den utaknemmelige firbenede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
