Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIZ
ulægelige kummer, der ved et tilfælde var vakt
paany. Hun havde glemt alt, ogsaa at jeg var
tilstede.
»Hvor den mand har mishandlet mig!« ud-
brød hun uvilkaarligt og mumlede uforstaaelige
ørd, en hel monolog. Stadim stød hun der i
solskinnet, med lukkede øine, mens taarer
randt ned over det gamle noble ansigt. Bevæget,
i stum sympati, saa jeg paa hende. Or jeg
tænkte med ærbødig undren paa den forunderlig
seige, rørende hengivenhed hos kvinden, en tro-
skab, der overlever alt. Hun var kun et barn,
I7 aar gammel, da hun første gang mødte Wel-
haven — nu var hun snart 70; men det var
som hele hendes mellemliggende liv var ud-
strøget for dette ene straalende og smerterige
ungdomsminde !
Fru Collets ungdomstilbøjelighed for Wel-
haven er nu kjendt af alle. Denne store, under-
trykte følelse har udviklet hende som menneske
og delvis inspireret hendes forfatterskab. Som
en fager blomst er »Amtmandens døtre« skudt
op af dens bitre, tåafevædede grund. " Hun har
Selv hentydet fil den i flere af sme skrifter, 1
episoden med det rosenrøde brev i »De lange
nætter«, i digtene »I Kirkeris 6g mest utilsløret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
