Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
stillelse over en seir eller udmærkelse kom altid
reflektionen, der som en giftig syre opløste alt...
Havde den vundne seir virkelig nogen værdi?
Var den bragte hyldest oprigtigt ment?
Paa sin 8oaarige fødselsdag feiredes hun som
neppe nogen kvinde i Norges land har været
feiret. Det var en af de herligste, mest stemnings-
rige fester, vi har haft her hjemme. Høi og lav,
kvinde og mand, enedes om at frembære hende
en dybtfølt tak. Ingen ringere end Henrik Ibsen
førte hende til bords og overrakte hende blomster.
Studenterne bragte hende et fakkeltog, og en
procession af kvinder, vistnok den første i dette
land, hyldede hende som kvindesagens forkæm-
perske.
Hun var ogsaa lykkelig over denne almene
anerkjendelse, men ikke længe. Tvilen indfandt
sig paany, den altid gnavende tvil. Kom ikke
anerkjendelsen for sent? Og var der ikke noget
hult ved den? Hvis der virkelig fandtes saa
megen godhed og beundring for hende i Norges
land, maatte hun jo i sit lange, trætte, ensomme
liv, længe før sin 80aarige fødselsdag, have mærket
det. Men hun havde kun mødt kulde og utak.
Og det kunde hun ikke glemme.
»Hvad følte De:« spurgte jeg senere, »da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
