Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
»Forære det til Ibsen jaften,« "Svarte jeg,
»han holder saa af slige smaakryb.«
Mons lo og rystede vantro paa hovedet.
Da jeg såa kom til Lies om aftenen, hvor
Ibsen, den altid punktlige, allerede havde ind-
fundet sig, havde jeg min sælsomme gave med
mis. Jeg holdt den fast i haanden, sødt ind-
svøbt i papiret. Men idet det jeg talte med
Ibsen, der spurte mig hvorfor jeg kom saa sent,
benyttede padden anledningen til at bryde ud af
sit fænæsel. Méd et Stort hop — den lod fil at
ha’ stærke muskler — sprang den ud af avisen
lige imod den forskrækkede Ibsens næse — og
forsvandt saa, guderne ved hvorhen.
Al vor ængstelige søgen efter den — nogle
tror jø, at salamandermne er siftise — var for-
gæves. Fru Lie frøsted os med, at den efter al
sandsynlighed var sprunget ud af det aabne
vindue, indtil vor nabo, apothekeren, der nok
kunde ha” brug for en slig raritet.
Ibsen optog min ungdommelige spas meget
ilde. Især krænkede det ham, at det skete hos
Lies. Havde det endda været hjemme hos os
selv i hotellet — — Jeg fortjente i fuldt maal
de haarde ord, som faldt — men dette hindrer
mig ikke i altid at le hjerteligt, naar jeg mindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
