Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
I Berchtesgaden var der flere bønder, som
forstod at spille smukt paa cithar. Ibsen kunde
ikke udstaa dem, hvorimod jeg hørte dem
gerne.
Han havde i det hele taget liden sans for
musik, enten den nu var primitiv som hine
bønders eller høit udviklet, som man hører den
i koncertsalene.
En i Munchen bosat norsk dame, generalinde
Gram, (nu afdød) gav til ære for Ibsen en mid-
dag, hvor de fremragende medlemmer af den
skandinaviske koloni var samlet.
Efter bordet musicerte man. En af husets
skønne døtre foredrog Griegs melodi til Solveigs
sang i »Per Gynt«. »Og kanske vil der gaa
baade vinter og vaar.«
Sangen var dengang en nyhed, og man
havde indstuderet den specielt for at glæde den
tilstedeværende digter,
Men den, der sad taus og uforstyrrelig, uden
at ytre hverken bifald eller mishag, var den
gode Ibsen. Han havde øiensynlig lagt ligesaa
lidt mærke til teksten som til musikken. Og da
én af. selskabet tilslut gjorde ham opmærksom
paa, at det var hans eget digt, som blev sunget,
aflokkede man ham et forbindtligt svar, der dog
kun daarligt skjulte hans ligegyldighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
