Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
wandtschaften«, hvor dog idéen er saa ny og
mærkelig — og skuespil som »Tasso« og »Iphi-
genia« lod mig kold. »Dichtung und Wahrheit«
kunde i sin helhed heller ikke fængsle mig som
før, fordi det var gaaet op for mig, hvor koldt
objektivt, for ikke at sige falskt, den gamle
Goethe, geheimeraaden og ministeren, ser paa
sin ungdoms glødende oplevelser, og desuden
faar man en liden mistanke om at »dichtung«
og »wahrheit« paa sine steder er taskenspiller-
mæssigt blandet sammen. Goethe giver her et
billede af sig, ikke som han i virkeligheden var,
men som han ønskede at betragtes af efter-
verdenen, og heri ligner han mange andre store
memoireforfattere, en Napoleon, en Chateau-
briand etc. ...
Hvad jeg nu af Goethe bevarer som en
skat og som jeg fremdeles læser om igen i
ledige timer, er »Faust« (første del) og hans
digte.
Goethes lyrik er uforlignelig. Et digt af
ham virker trods sin alder som om det var
skrevet igaar, saa sprudlende friskt er det. Der
er elvesus og skogduft over det. Det betager
ved sin enkelthed og naturlighed — i slægt som
det er med folkevisen — og det holder sig stedse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
