Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Schiller tiltaler ham, »selbst sein schnuptabaks-
fleckchen unter der nase kleidet ihn hold.«
Heinrich Voss, søn af »Luises« bekendte
forfatter, kom i 1804 til Weimar, lokket af den
glans, der stod af de to digterheroer. Baade
Schiller og Goethes huse aabner sig straks for
den unge, begavede mand, hvis fader de person-
ligt kendte og skattede. Voss er »tiberschwång-
lich« begeistret for dem begge, han kan neppe
finde udtryk stærke nok for denne sm be
geistring.
Goethe er for ham »der herlichste, der
herzlichste, der innigste mann unter gottes sonne«,
Schiller er ham det legemliggjorte ideal af et
menneske og en digter — men medens hans
lidenskabeligt beundrende følelser for Schiller
bestandig stiger (efter Schillers død vier han
hans minde en ren kultus) svækkes i aarenes
løb ved det nøjere bekendtskab hans hengiven-
hed for Goethe, indtil der tilslut undslipper ham
denne mismodige bekendelse: » Goethe ist von
egorsmus nicht fret zu sprechen«.
Om Schillers sygeleie og død giver Hein-
rich Voss’ breve værdifulde enkeltheder.
Til den literært dannede dame, der var min
cicerone i Schillerhuset, ytrede jeg:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
