Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Om benenes ægthed har flere villet ytre
tvivl. De laa nemlig paa Jacobs kirkegaard i en
fælles hvælving sammen med rester af andre ske-
letter, saa man let kunde tage feil. Schillers
gravsted lader til at have været ret forsømt
baade af slægt og venner.
Men at hjerneskallen ialfald er Schillers,
derom er alle overbeviste. Denvar let at kende
igen. Det var ved synet af denne igen for dagen
bragte hjerneskal, at Goethe, begeistret af dens
skønne form, af den vidunderlige tankeverden,
som den engang havde indesluttet, skrev sit
mærkelige digt: »Bei betrachtung von Schillers
schådel,« hvoraf jeg hidsætter følgende:
»Wie mich gcheimniszvoll die form entziickte |
Die gottgedachte spur, die sich erhalten!
Ein blick, der mich an jenes meer entriickte,
das fluthend strømt gesteigerte gestalten.
Geheim gefåsz! — Orakelspriiche spendend,
wie bin ich werth dich ind der hand zu halten?«
Naar man læser disse linier, paatrænger sig
den tanke én, at det havde været smukkere,
om Goethe havde besøgt sin gode ven og kol-
lega i hans sidste øjeblikke, istedetfor at skrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
