Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
sprænger skylaget, med sine styrtende fosse og
skummende elve, med sine nøgne holmer og
skær, omkredset af hvide maageflokke, gør ind-
trykket af at være blevet til blot for poesiens
og skønhedens skyld, har den østlandske natur
med sine lave aaser, sine tunge kornmarker og
frodige skoge et mere hverdagsligt og prosaisk
præg. Den sør nytte. Man kan ikke be
tragte disse store agre uden at tænke paa, hvad
masser af korn de vil bringe i laden, eller be-
tragte disse milelange skogstrækninger uden at
mindes det tømmer, der vil kunne hugges ud af
dem.
Mens man vesterpaa beundrer hélt æstetisk,
blander sig her praktiske beregninger ind i na-
turbeundringen og gør den mindre rén.
Men i Wergelands digtning, der i sin veks-
lende rigdom har tusen facetter, er der rum for
det hele Norgesbilled. Den speiler ligesaameget
vestlandets majestætiske, sønderrevne fjeldnatur
som østlandets milde ynde og frodighed.
For en kontrast mellem digte som »Sogne-
fjorden« og »Et gammelnorskt herresæde« og et
digt som »Det er min sjæl en frydfuld trang at
gæste Norges dale —«. Ja, her er det dalene,
han gæster — hist vesterpaa var det fjorden og
fjeldene . ., . Det magelig idylliske afløser det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
