Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
langs den brede, gode landevei, hvor det slet
ikke støvede, forbi grønne marker og veldyrkede
gaarde. Et rognetræ stod og viftede med sine
koralrøde klaser som vilde det minde mig om
høstens komme . . . Ligefrem for mig, i nord
laa Mistbjerget og ved siden af tilvenstre fjeldene
med »de italienske linier«. De havde i sin lave
bølgende form ikke ringe lighed med Albaner-
bjergene.
Paa veien traf jeg flere af bygdens folk,
som jeg indlod mig i passiar med. De fortalte
mig om gamle dage, om Wergelandsfamilien,
om »gamle provsten« og »han Henrik«.
Jeg forstod, at den gamle Wergeland, som
datteren giver et saa idealiseret billede af i »De
lange nætter«, havde været alt andet end af-
holdt i sin menighed. Han skildredes mig som
en klog verdensmand, en geistlig — uden indre
kald, (der var saa mange af dem i de dage 1
norden, vi behøver blot at mindes Sveriges bi-
skop Tegnér) en præstemand, der var mere op-
taget af sit landbrug og sine privatinteresser,
filologi og literatur, end af sine sognebørn.
Nikolaj Wergeland maa vel i det hele taget
opfattes som en begavet, ærgærrig, noget ka-
rakterløs person, i besiddelse af kunstneriske
evner, der i ham rørte sig dunkelt, men som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
