Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
aabenbartes at manden var vanvittig og havde
den skumle plan at styrte præsten ned i en aaben
grav — — —
Det var en fest for mig og de yngre med-
lemmer af selskabet, naar vi kunde faa den gamle
frue til at fortælle. Hun var ikke altid oplagt.
Men jo større var glæden, naar hun endelig sam-
tykkede.
Og hun forstod med det rette kunstneriske
instinkt at sætte sine fortællinger iscene. Var det
saaledes en spøgelsehistorie, som skulde gengives,
sagde hun altid til sin yngste datter: »Lad os
gaa ind, Evamor, i dit værelse med maaneskins-
lampen — eller kanske det er best, vi hélt sluk-
ker lyset og sidder i mørke.«
Det lykkedes hende altid at fremkalde den
stemning, hun ønskede. Jeg husker saaledes, at
da hun en aften fortalte »Munken«, blev jeg saa
uhyggelig tilmode, saa barnlig mørkræd, at jeg
næsten gruede for at gaa hjem til mit ensomme
værelse i Rosenkrantzgaden.
Da jeg engang ytrede til en person, der stod
fru Sars meget nær, hvad pris jeg satte paa hen-
des salon, svarte han med et smil: »Salon vil jeg
ikke gerne kalde det, det er bare den gamle
præstegaardsgæstfrihed, udvidet og forandret efter
forholdene i en by —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
