Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
En liden, lysklædt småpige med et rosen-
rødt silkebånd om livet listede sig nu ind i salen.
Det var den lille Emilie. Hun hviskede nogle
ord til moderen, der omfavnede hende theatralsk,
»Er du der, søde barn? Så bordet er i orden?«
Fruen reiste sig og meldte, at der var ser-
veret. Inden hun valgte sig bordherre, nærmede
hun sig hurtigt dr. Westgård: »Hvem ér denne
din adjunkt?« spurgte hun hviskende. »Johnsen?
— Navnet lyder så plebeiisk —«
»Trøst dig — han er af fornem familie,«
svarede Westgård med en ringeagt, som han
havde møie med at skjule. — »Er du så tilfreds?«
Fruen vendte sig med dobbelt venlighed
mod Valdemar, som hun udmærkede ved at tage
ham tilbords.
Anretningen var enkel og hjemlig. Kold
oksesteg, brød, smør og ost. Dertil øl og dram
for herrerne, the til damerne. Samtalen gik kvikt.
Fruen havde et ord til hver af sæsterne, hun
smilte og nikkede og skålede, fortalte bynyheder
og småvitzer. Fredrik Knap holdt sig ganske
faus, så travlt havde han med at spise. Man
skulde tro, at han ikke havde smagt mad på
fjorten dage. Per Løken holdt sig til Lysholmeren.
»Den river så forbandet godt i halsen,« forsikrede
han. Frøken Aleksandra løftede indigneret sit
buklede hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
