Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
san emntttl een, Hal TREN RENSE ARRENE ØRNE TEE RE RE VORES HERREN
23
»Å, hun er så hoffærdig og arrogant —
hun har såmænd godt af det,« sagde frøken
Aleksandra. »Hun gider neppe hilse på folk,
når hun møder dem ... Men De, Knap, skulde
ha prygl De gik jo ud og ind der i huset.
Man havde tillid til Dem, man anså Dem for en
VEn —&
»Hvad forlanger De, min frøken?! — Vi
forfattere trænger nu engang til modeller —
ligesom malerne. Hvad sa’ ikke Moliére: »Jeg
tar min eiendom, hvor jeg finder den -—«
»Men ikke alle forfattere er Molierer, beste
Knap,« sagde værtinden. »Desværre.«
Pauline, der med uvillie havde hørt på den
hele samtale, reiste sig for at gå.
»Allerede?« råbte fru Schønberg.
»Min vogn venter, ved "du . . . Og desuden,
mor — — Farvel da — tak for iaften.«
Hun hilste høfligt på alle, og det forekom
Valdemar, at hendes øine hvilte særligt venligt
på ham — eller var det blot en indbildning? . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
