Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
af hendes skønhed og det liv, hvormed hun
talte, så han og så han atter på hende. Hun lå
nonchalant tilbagelænet i lænestolen, en stilling,
der lod hendes fyldige buste, indsnørt i en mo-
derne ulden tricot-trøie, træde endnu stærkere
frem. De snevre ærmer var så korte, at de
stærke, hvide håndled, hvorpå en massiv guld-
bracelet, vistes. Hun tændte sin cigaret, der
var gået ud, og den lille, blålige flamme fra
fyrstikken kastede et underligt drillende, halv
dæmonisk skær over hendes sydlandsk blege,
ligesom meislede ansigt, indrammet af det mørke
hår. Hendes øine — Valdemar havde aldrig
i sine levedage seet noget deiligere — var mørke-
blå, men changerede ofte og tog en sort glans.
De havde dette ædle, aflange snit, som vi beundrer
på de græske gemmer, og blikket var så tanke-
fuldt, så dybt, så i fjernet søgende —
»Men DE siger jo slet intet,« lo fruen,
smigret af denne taushed, som hun så vel for-
stod, vant som hun var til at behage -og erobre,
»måske De alt i stilhed har taget parti. for
Aleksandra?«
»Du må undskylde min ven,« sagde dr.
Westgård, der hele aftenen havde holdt sig
stille og iagttagende, undertiden med et udtryk
af lidelse, »han kommer lige fra provinsen — Han
har endnu ikke stødt på et sligt vidunder som du.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
