Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORE
sammen, et liv, fuldt af taus harmoni, ubekymret
om verden udenfor, dens larm, dens intriger, dens
elskovshistorier.. Denne kærlighed til moderen
havde udfyldt ham ganske. Ingen af de unge
damer, som nu og da hilsede på moderen, havde
formået at gøre hende rangen stridig. Han
havde forresten godt mærket, at moderen ikke
likte den unge pige, som han viste nogen ud-
mærkelse eller som udmærkede ham. Hun
var skinsyg på ham, hun vilde have ham alene
for sig — den kære gamle! —— og at give denne
uindskrænket regerende, despotisk elskende mor
en svigerdatter, var en tanke, som han ikke
engang vovede at lade opstå hos sig — så dum-
dristig, så formastelig forekom den ham.
Hun var dronningen i hans hjem — og skulde
være det uhindret sålænge han levede.
Da faderen, den gamle provst, lå på sit sidste,
lagde han — å, det kunde aldrig glemmes! —
moderens skælvende hånd i hans og hviskede
med sit brustne mæle: »Snart har hun blot dig
igen, Valdemar — vær en god søn!«
Og i samme stund — han var dengang en
gut på 14 år — havde han svoret i sit stille
sind, blot at leve for moderen.
Og han havde holdt sit ord hidtil. Hun var
lykkelig — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
