Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
le
Som umyndige trælkvinder, som — — ja, hvad
siger du, Pauline?«
Pauline gav hende ganske ret og mindede
om hvor langt bedre de svenske kvinder var
stillet i alle måder.
Der var mellem de to damer en. stor for-
skel i det ydre som indre, en forskel, som
ikke undgik Valdemar, Pauline så dobbelt så
fin. og nervøs ud ved siden af den frodige og
sundhedsblussende Kamilla, og dennes sikkerhed
og selvbevidsthed gjorde sig særlig gældende
sammenlignet med Paulines fornemme beskeden-
hed.
»Hvorlænge skal vi ha’ den Fornøielse at
beholde- adjunkten hos os?« spurgte Kamilla.
»Ikke længe, frygter jeg — De reiser jo til —«
»Paris — og senere til Wien.«
»De lykkelige!l« Kamilla sukkede.
»Nei, hvor morsomt, at De skal til Paris!«
"udbrød Pauline og hendes øine lyste af glæde,
»så træffes vi måske igen, for også jeg agter at
reise did til våren. Jeg har havt en stor strid
med mor i den anledning, . .. Hun vilde slet
ikke vide deraf,« sagde hun, henvendt til Ka-
milla, »mén jeg sejrede . . . Nu må jeg ud
igen.«
»Du er jo din egen herre,& sagde Kamilla,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
