Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Via:
»De kan rose Dem af at være bleven ud-
mærket,« lo Kamilla. »Per Løken f. eks. eller
Knap vil hun aldrig kysse. De er så »ækle« alle-
sammen, påstår hun.«
Valdemar keg på sit uhr. Klokken var tolv.
»Farvel da,« sagde Kamilla og holdt hans
hånd i sin uden at slippe den. »Tak for iaften !
Lørdag vil jeg ikke be" Dem om at komme igen,
for da har jeg modtagelse, og jeg indbilder mig,
at De ikke trives mellem alle disse fremmede...
Men de andre aftener i ugen er jeg hjemme for
Dem — for Dem alene. . . .s
Hun så i det samme på ham — og, dette
blikl — å, det var i sin ildfuldhed ligesom en
erklæring. Det lod en sitren, iskold og dog glø-
dende, løbe ned hans rygrad — —
Hun fulgte ham til døren, lod denne stå
åben, gik så tilbage i salonen og lyttede efter
hans fodtrin. Han gik sagte, ligesom famlende
ned trappen, så lød hans skridt knirkende i sneen
på gårdspladsen, tilslut døde de hen ude på
landeveien.
Da hun var alene, tændte hun sig en cigaret,
åbnede sit snevre tricot-liv for at ha’ det mage-
ligt, og strakte sig så røgende, i hele sin længde,
på sofaen. Den éne røgsky efter den ånden
hvirvledes op mod taget, mens hun drømte om,
hvad der var passeret denne aften. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
