Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
svarede Valdemar for dog at sige noget, mens
hans blik hele tiden hang ved Kamilla.
»Det ved jeg ikke, og jeg tør ikke anstille
nogen sammenligning, da jeg aldrig har besøgt
vore grander, men jeg indbilder mig, at forhol-
dene der må være friere og mere udviklede,
fordi kulturen er ældre — Men jeg plager Dem
vist. med min snak,« tilføjede hun, som omsider
mærkede, hvor lidet opmærksom han var, »jeg
håber dog, at De ikke vil misforstå mig, at De
ikke siden dadler mig fordi jeg nu kritiserer
mors gæster — — Men undertiden får jeg en
trang til at kaste spænde-trøien, jeg må skrige
ud, betro mig til en eller anden —«
Valdemar betragtede hende et sekund.
Hun forekom ham så forandret, den grå kjole
med korset passede hende ikke længer, hun
burde bære stridens røde farver og have et
sværd i hånden, hele den lille figur ligesom
sitrede af energi og nervøs kamplyst.
Kl. var over II. Statsrådinden gav signalet
til opbrud. Gæsterne tog farvel.
Kamilla ventede, at konsul Sten skulde til-
byde sig at være hendes ledsager hjem, men
da han ikke kom, vendte hun sig med et huld-
saligt smil mod Valdemar, som hun havde over-
seet hele aftenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
